Marker en kalender-aktivitet som "ledig" eller "optaget" for deltagere
Vi mangler, at man, når man opretter en kalenderaktivitet, kan markere, om aktivitetens deltagere skal vises som "optagede" eller "ledige".
Konteksten er, at der tit noteres ting i skolens kalender, som er af informerende karakter, og som derfor ikke skal markere deltagende medlemmer som optagede. Det er misvisende, fordi personerne reelt stadig er tilgængelige.
F.eks. står der typisk "Skolefotografering" hele den første uge i skolens kalender som heldagsaktivitet. Og alle skolens ansatte 'deltager' i aktiviteten – for at alle kan se i kalenderen, at salen er optaget, og at omfoto er muligt i den givne periode osv. ... Men det betyder jo ikke, at deltagende lærere ikke samtidigt kan bookes til møder el.lign.
Som det er nu, står alle deltagere dog automatisk som optagede (med et rødt udråbstegn), hvis man forsøger at indkalde en til et reelt møde samme dag som sådan en info-heldagsaktivitet. Alt sammen pga. heldagsaktiviteten.
Det kan altså – ret let – undgås ved at man opretter dagsbegivenhederne og vælger, at den skal vises som "ledig" for de deltagende. Ligesom i alverdens andre kalendersystemer (fx Outlook og Apple Kalender, hvor man kan justerer det i feltet "Vis som")
Mvh. Mikkel, Hulvej Privatskole
